Hos Jensen & Friis Pedersen er vi specialister i alt murarbejde inden for renoverings- og restaureringsprojekter. Vi sætter en ære i at bringe bygninger og murværk til live igen, så de små detaljer og den samlede helhed står snorlige mange år i fremtiden.
Læs mere om os og vores ydelser herunder.
Hos Jensen & Friis Pedersen har vi altid haft en forkærlighed for restaurering af ældre og bevaringsværdige bygninger, hvor kvalitet, håndværk og materialer ofte er helt unikke.
Ældre bygninger, såsom kirker, offentlige institutioner, kulturhuse og fredede bygninger har en helt særlig betydning for mange mennesker. Det er derfor vigtigt, at vi som håndværkere restaurerer og vedligeholder bygningerne med respekt for byggestil, materialer og eventuelle restriktioner.
Vores murersvende er erfarne inden for netop restaurering af ældre bygninger, og vi kræser altid om detaljerne, så restaureringen matcher bygningens stil og lever op til de krav, der stilles. Vi udfører murarbejdet med respekt for bygningen og stedet, så det oprindelige udseende og gode håndværk bevares nu og mange år i fremtiden.
Ældre bygninger kræver ofte en mindre eller gennemgribende renovering, førend de lever op til nutidens standarder og krav. En renovering af murværket kan her være afgørende for, hvor længe bygningen står i fremtiden, og yderrammerne er derfor altid et godt sted at starte.
Vind og vejr gør, at murværket bliver medtaget med årene, og med en renovering af større eller mindre skader kan du både forlænge bygningens levetid og gøre noget ved de trælse fejl og mangler, som har drillet øjet måske i en længere periode.
Uanset om du er virksomhedsejer, bygherre eller privat kunde, kommer vores dygtige murersvende gerne ud og sørger for, at dit murværk bliver præcis, som du eller din kunde drømmer om. Vi rådgiver også gerne i løsninger, materialer og byggestil, hvis du mangler fagligt input til, hvordan dit hjem, tilbygning eller andet murværk kan få en overhaling med murerskeen.
Løbende vedligehold af bygninger kan være med til at forlænge bygningens levetid, og det kan i sidste ende spare jer for mange ressourcer, hvis I tager skaderne i opløbet.
Vores serviceteam af murere står hver dag til rådighed for vores faste kunder, der består af både virksomheder, boligforeninger og offentlige institutioner. Vi står for den daglige drift og vedligehold af bygningernes murværk – både inde og ude – og sørger for, at skaderne udbedres, når eller inden de sker.
Har du brug en fast og professionel samarbejdspartner, der er specialiseret i mureropgaver, så kan vi hos Jensen & Friis Pedersen sikre et hurtigt, effektivt og godt samarbejde. Vi eksekverer hurtigt og selvstændigt på opgaverne, og finder frem den bedste løsning for dig og dit murværk.
Hos Jensen & Friis Pedersen har vi mere end 35 års erfaring inden for murerfaget, og vi har gennem tiden udført flere hundrede forskellige og spændende murerprojekter for både private- og erhvervskunder.
Vi er et team på 11 medarbejdere, som sammen og hver for sig løser selv de mest kringlede og komplekse mureropgaver.
Vi er specialister i renovering og restaurering af ældre og bevaringsværdige bygninger, og for os er det både en ære – og en spændende opgave – at få lov til at give dit hjem eller erhvervsbygning en kærlig hånd, så det står sundt og skarpt mange år ud i fremtiden.
Med fokus på gode og holdbare løsninger passer vi på din bygning og efterlader altid stedet, som da vi kom. Vi prioriterer den tætte og gode relation med dig som kunde højt, så begge sider af bordet afslutter projektet med et tilfredsstillende resultat – som de er stolte af at vise frem!
Søger I et murerfirma til fagentreprise på et større eller mindre projekt i forbindelse med en renovering eller tilbygning? Vi træder også gerne til som din specialiserede samarbejdspartner, hvor vi sikrer en effektiv proces og et slutresultat, der er lige efter murerhåndbogen.
Jensen & Friis Pedersen A/S
Murermester
Hovmarksvej 184
8700 Horsens
Tlf.: 75 65 74 10
CVR-nr.: 79142417
Følg os på Facebook
Murermester & Ingeniør
Mobil: 20 43 74 10
Mail: hfh@jfp-as.dk
Find mig på LinkedIn